Vi lod os glide ned i vandet, det varme vand, og den fede følelse af at blive vægtløs mødte vores sanser igen. Jeg får altid associationer til astronauter der er vægtløse. Det må være sådanne de føler det at være vægtløs i det ydre rum.
Det månelandskab som vi nu befinder os i var så urealistisk at, man ikke kan forstå at det er et sted på jorden. Den nuance af farver som åbner sig for en, er ikke til at beskrive. Den er heftigere end et klip fra en amerikansk film om Las Vegas med alle dens neonbelysning. På samme måde bliver man mødt med et væld af på en gang en overmenneskelig, men også unaturlig kollage af farver. Ja man befinder sig i en anden verden som på en rejse ud i det univers vi ved så lidt om. På samme måde er havet et uopdaget univers, som skal udforskes hver gang man kommer i kontakt med det.
Man undres over alle de rumvæsener som svæver rundt i dette ufattelige rum af kratere, klippeformationer, 2 meter høje vifter af bløde koraler, trompetformede og skåleformede koraler, Koraler der ligner et menneskes hjerne. Disse skabninger er så fantastiske at man helt glemmer at trække vejret, så åndeløst flot er de at beskue. Så er der rumvæsenerne som bor i og omkring koralerne. Disse skabninger af mystisk oprindelse hvis slægt har levet i tusinder af år, er skabt med de mest umulige former og farver, som selv den mest opfindsomme science fictionforfatter, ikke ville have fantasi til at opdigte.
Der er dem som ikke vil prøve denne undervandsrejse ud i det ukendte, nogle er ligefrem bange for den vidunderlige verden, de ikke har kendskab til. Måske er de bange fordi det er ukendt, som mange af livets sider som også er ukendt. Ja, tit er det ukendte grunden til at mange mennesker lever deres liv på halvt blus. De søger tryghed i det vante og vil ikke prøve det de ikke ved hvor fører hen.
De kan gå glip af den sanseudvidende oplevelse som det kan være at dykke. Det symbiotiske forhold mellem planter og dyr under havoverfladen er noget vi mennesker kunne lære meget af. At leve med hinanden, at hjælpe og få gavn af hinanden. Måske derigennem lære at være bedre mennesker.
At ligge i vandet er en mærkelig ting. Man er omgivet af eksistensen, og man får en stærk følelse af at eksistere fuldt ud, man vil ligefrem ønske at kunne blive dernede, for der er livet, og man lever for at møde denne åbenbaring igen og igen.
Dykkere bliver mere omsorgsfulde mennesker på grund af deres oplevelser under havoverfladen. Dykkere ser hvordan man kan leve sammen i harmoni med naturen. Det fører til omsorg og beskyttelse af det livgivende hav som på sin vis var en af skaberne af livet som vi kender det i dag. Og på det grundlag kan jeg kun se at vi dykkere bliver bedre mennesker gennem en forståelse af vores natur.
