Arbejde med sportsdykning

Dykkeforsikring

En Similan ø

Det skal siges med det samme: det er ulovligt at arbejde uden arbejdstilladelse i Thailand. Og det kan være meget svært både at finde et arbejde og få en arbejdstilladelse fra den thailandske regering. Det man skal gøre for at arbejde lovligt i Thailand er: få det firma/dykkeshop til at udstede et papir på at du er ansat hos dem inden for dykningen. Du må ikke arbejde med noget andet, og de er meget strikse med hvilket arbejde du udfører da de selvfølgelig er interesseret i at få så mange thailænder som muligt i arbejde. Det betyder også at du når som helst kan blive smidt ud af landet, hvis du påtager dig nogen som helst anden form for arbejde, fx at køre bilen ud for at hente turisterne, tage mod penge i shoppen, etc.

Du skal som minimum være uddannet divemaster, hvilket giver dig ret til at arbejde med sportsdykning. Det er ikke det samme som erhvervsdykning, da men som divemaster og dykkerinstruktør ikke må påtage sig direkte arbejde under vand.

My good friend Richie, who I worked with as a divemaster.

Richie to the right

He has a homepage about sharks at:

Richies homepage

Selvfølgelig kan man tjene flest penge på at være instruktør på et givent sted. Det er i øvrigt nemmere at få arbejde som instruktør, og det gælder over hele verden.

Det vil sige at du skal i gang med at tage en uddannelse, før du tænker på at tage til Thailand for at arbejde. Det er det første skridt på vejen. Jeg har selv taget hele min uddannelse hos Dykkercentret på Frederiksberg, og jeg har kun gode oplevelser med dette center. Det var i øvrigt også det center jeg arbejdede for, før jeg tog til Thailand. De uddanner i NASE-regi som er en virkelig god organisation med masser af sikkerhed omkring organisationen og Dykkercentret selv.

NASE samarbejder i øvrigt med DAN = Divers Alert Network, og det kan anbefales at tegne en professionel dykkerforsikring gennem DAN. Du er væsentlig bedre stillet hvis ulykken er ude, både juridisk og i alle andre henseender. Læs i øvrigt mere om hvad de dækker her :

DAN

Det du kan tjene svinger fra shop til shop. Efter danske forhold er det ikke den store løn man kan tjene. Så det bliver primært sæsonarbejde, med udgifterne dækket ind.

Det er en fordel hvis man holder meget af dykning, for det er hårdt og man skal dykke næsten hver dag med omkring 2-3 dyk om dagen. Og i øvrigt er der al forberedelsen dagen før og selve rensningen af udstyret, når man kommer hjem fra ”arbejdsdagen”. Jeg havde selv en 6 dages arbejdsuge med en 10-12 timer om dagen.

Så er der det store ansvar som daglig leder på båden. Tit skal der tages hurtige beslutninger, så ingen kommer galt af sted. Den erfaring kommer kun gennem hårdt arbejde og ved at man er frisk og overvågen hele tiden hver dag.

Hygge mellem dykningen

Der er mange fordele: Den flotte natur, de mange dyk(ja det er vel primært derfor man tager derned) og de mange søde mennesker man møder. Og når man er kommet ud på båden, har man det jo skønt og hygger sig gevaldigt med alle kunderne om bord. Man føler sig fri i naturen, og glæden er meget stor når man giver folk en fantastisk oplevelse for resten af livet. Det kan ikke beskrives, når man har haft et godt dyk, som både du og kunderne er helt oppe og ringe over. En euforiske stemning breder sig på hele båden, og man venter kun på at komme i vandet igen.

Du er i øvrigt velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle spørgsmål omkring emnet, så vil jeg prøve at besvare dem så godt jeg kan.

Klik her for at sende en mail

Silvertip Reafshark

Skriv dine kommentar her!
Tilbage til toppen af siden